Prenzlauer Berg

Området omkring Helmholtzplatz

Gaderne Lychenerstrasse, Schliemannstrasse og Dunckerstrasse kaldtes i tiden omkring Murens fald også for „LSD-Viertel“, og det ikke kun fordi det var de tre begyndelsesbogstaver til navnene på gaderne, men også fordi dette var et område, som var præget af stofmisbrug, besatte huse og en generelt nedslidt bygningsstruktur i hele området.

I dag er det et af de pæneste områder i hele Østberlin med et restaurant- og cafemljø  uden lige. Bygningerne er med ganske få undtagelser i dag i meget god stand. Stukfassader er renoveret, gårdmiljøer har totalt skiftet udseende og miljø.

Der er udlændinge af skandinavisk  og især også vesteuropæisk herkomst i stort tal, som har bosat sig i denne dejlige bydel af Berlin.

„Zimmerman Brunzel baut ein Haus“

Dette er titlen på et utroligt spændende lille museum i en lille 2-værelseslejlighed i Dunckerstrasse 79. Her kan man nærmest ånde „Berliner Luft“ fra tiden omkring 1910-20., tiden, hvor hele Prenzlauer Berg blev til på en bar kartoffelmark.

Enten har byplanlæggerne i en tid med hestevogne på gaderne og ganske få biler været helt storhedsvanvittige i planlægningen af gader i en bredde, der gør, at der kan stå to rækker med parkerede biler i gadesiderne og så kan en bus og en lastbil stadig passere hinanden mellem de parkerede biler! Eller de har bare været fantastisk fremsynede!

Hvordan menneskene kunne leve i disse nye, „moderne lejligheder“ kan man danne sig et rigtig godt indtryk, hvis man besøger denne lille lejlighed på 1. sal. Men pas på, at du ikke betaler for meget entré! Prisen er 1 € pwer person!!! Og hvis man er ekstra heldig, får man oven i købet en guidning af en sød dame med i prisen.

Find vej til Kolwittzplats

Inline

Like os på Facebook ;)


Inline

Like os på Facebook ;)